Gin Hass med hjemmelavet mangosirup
Nytåret er lige på trapperne og butikkerne bugner af forskellige drinksmixere. Bl. a. mangosirup, der bruges i den meget populære drink Gin Hass, opfundet af Kim Hass, der består af gin, lime, mangosirup og lemon sodavand.
Det er en lækker og forfriskende drink og den kan fint bruges som starterdrink til snacksne og dronningens nytårstale, til forretten, hvis man spiser fx spiser en skaldyrssalat og til desserten, hvis der er masser af friske og syrlige frugter på bordet.
Men da jeg stod og kiggede på flasken med mangosirup til 50 kr og de friske mango, der var sat ned til 6 kr stykket valgte jeg at nappe 2 mangoer og lave siruppen selv. Det er hverken svært eller tager særlig lang tid. Og hvad du ikke lige får brugt i drinken kan du komme på is eller til en fancy frugtsalat.
I denne omgang lavede jeg drinken med Elg. no 1, men jeg er sikker på at den også at den vil være lækker med Elg. no 0.

ELG GIN No. 1 – 50 cl
Elg Gin No. 1 er en krystalklar allround gin.
Den er baseret på enebær, korianderfrø og danske gulerødder. Smagen er domineret af enebær.
Ingredienser
Mangosirup
2 modne og søde mangoer
100 g sukker
100 ml vand
Gin Hass (1 drink)
4 cl Elg gin no. 1
2 cl mangosirup
1 lime
Lemon sodavand
Masser af isterninger
Evt. lidt mynte til pynt
Fremgangsmåde
Mangosirup
Skær mangoerne og skær dem i mindre stykker. Hvis du har en juicer kan du med fordel bruge den til at lave mangojuicen, men hvis du er dødelig lige som mig, så er dem frem med blenderen. Blend mangoerne til en glat pure og si den i fin si. Det kan godt være at du skal gøre det 2 gange for at få en juice uden frugtkød.
Kog juicen i en lille gryde i ca. 5 minutter. Tilsæt sukkeret og rør rundt til det er helt opløst. Tilsæt vand og lad siruppen koge et minut mere. Køl siruppen helt af og hæld den på et lille skoldet glas eller hvad du nu lige har. Jeg måtte bruge et lille syltetøjsglas, da jeg ikke havde flere små flasker 😉
Siruppen burde kunne holde sig mindst 5 dage på køl.
Gin Hass
Skær limen midt over og pres den ene halvdel. Skær et par tynde skiver af den anden. Bland gin, mangosirup og limesaft i et glas. Kom godt med isterninger i glasset, kom et par lime skiver i glassen og top af med lemon sodavand. Så er der drinks på bordet.
Om Madentusiasten
Madentusiasten er Greatwater.dk’s faste mablogger, som også har skrevet kogebogen “Èn vin til hele menuen“.

Denne bog kan købes her:

Bogen – Èn vin til hele menuen
I denne bog opfordrer madentusiasten, Cecilie M. K. Pedersen, jer til at vende den klassiske tanke om mad og vin lidt på hovedet og gøre vinen til den røde tråd i måltidet. Hun har inddelt de 4 store “vintyper” (mousserende, hvid, rosé og rød) i nogle brede kategorier og giver nogle bud på hvordan en 3 retters menu kan se ud til de forskellige kategorier. Åbn den flaske vin du har lyst til og drik den til hele menuen!
