Den bedste flæskesteg på en JensenGrill

Over tid vil vi udvikle denne blog til det ultimative sted at forstå hvordan man kan grille og ryge den bedste flæskesteg på en JensenGrill. En flæskesteg med sprøde svær. Intet mindre.

Da vi jo har en JensenGrill til rådighed, så giver vi også denne flæskesteg lidt røg. Det giver lidt ekstra til et stykke kød, som ikke normalt har meget smag.


Forberedelserne er nemme

En flæskesteg er normalt en steg, som er tilberedt i ovnen og har sprødt svært på toppen. Denne steg kan bruges af en af følgende udskæringer, ribbensteg, kamsteg eller nakkesteg fra en gris.

Denne type udskæringer har normalt sværene skåret ud. Hvis ikke så skal man selv skære sværene. Her skal man huske, at der skal ikke skæres helt igennem, da kødsaften kan være med til at forhindre sværene i at blive sprøde.

Sværende gnubbes ind i salt og husk at komme salten ned mellem revnerne i stegen. Sæt gerne nogle laurbær, da det er med til at give lidt smag til kødet.

Læg kødet på et stativ med en drypbakke under. Sørg for at fedtet fra sværene kan løbe fra, da det er med til at give sprøde svær. Sæt et stegetermometer i stegen.

Hæld vand i drypbakken evt. nogle grønsager i drypbakken, da det kan give smag til sousen. Det er her vigtigt, at drypbakken kan fange alt fedtet fra stegen. Specielt hvis der brugs, rygeflis, rygepiller eller kul. Det er sket, at fedtet fra stegen har givet flammer og det er ikke godt for processen. Hvis der skal ryges, så virker rygesmuld som det bedste alternativ.


Stegningen – her er langtidsstegning godt

En af de mange gode ting ved en JensenGrill er at det er relativ nemt at styre temperaturen i denne ovn. Temperaturmålerne i låget er en god hjælper sammen med det stegetermometer, som sidder i stegen.

Læg rygesmuld, rygepiller etc. i kulbakkerne (med den faste bund). Brug de to yderste brænderne til at starte rygningen. Så snart der kommer røg fra materialet, så skal brænderne slukkes. Det går relativt hurtigt.

Den lækre steg sker med langtidsstegningen. Der er forskellige versioner afhængig af hvor toldmodig man er. Fællers er at vi skal sigte efter en kernetemperatur på 60-65 grader. Nogle siger 3,5-4 timer ved 90 grader. I en Jensengrill er det nemmest at holde den på 120-140 grader de første ca. 3 timer. Vi bruger den midterste brænder til at sikre, at temperaturen holdes. Hvis den midterste brænder er på lavest blus, så passer det med 120 grader. Lidt afhængig af hvad temperaturen er udenfor grillen.

Undervejs med ca. en halv times mellemrum hældes lidt af skyen henover stegen. Dette skal stoppes ca. 1 times tid før afslutning, så sværren ikke er alt for våd inden den skal til at puffe op.

Når de i alt cirka 3 timer er gået tager du stegen ud og hælder det meste af skyen fra – den kan/skal du bruge til sauce. Skru JensenGrillen op til ca. 250 grader, og det gør du ved at skrue op for de to yderste brændere næsten helt op. Herefter sæt stegen ind ind igen. Her er det vigtigt, at drybbakken stadigvæk skal være med. Eller får vi brand, og så er vi ikke populære og nummeret til det lokale pizzeria skal findes.

Her er det vigtigt, at vi er omkring grillen, da det kan gå stærkt her. Tjek med mellemrum, at sværene begynder at puffe op – det tager alt fra 10-25 minutter. Flyt lidt rundt på stegen, hvis varmen er lidt ujævn i ovnen.

Når sværene er puffet op og er klar, tager du stegen ud og lader den hvile i 10-15 minutters tid, hvor der ikke er noget over stegen.


Tilbehør til flæskestegen

Det traditionelle tilbehør til en flæskesteg er rødkål, sauce og kartofler (hvide og brune).


Rødkål

De dovne køber det på glas. Og det er vi jo ikke.

Rødkål kan laves på denne måde: http://madogdessert.dk/2019/11/18/roedkaal-nem-opskrift-paa-hjemmelavet-roedkaal/


Sauce

Saucen – vi skal ikke glemme saucen! Og den skal helst være brun. Det er der mange måde lave på og det kan næsten være en religiøs krig om det skal være en opbagt sovs eller en lavet på fløde. Vi landet lidt et sted midt i mellem, fordi – hvorfor vælge?

Umami

Noget af det man ofte går galt med i en brun sovs er mangel på umami (den magiske femte smag, som også kaldes for naturens smagsforstærker) og enten for meget eller for lidt salt.

Umami kan vi finder vi selvfølgelig i i kødsaften, men der er også masser at finde i kartoffelvandet. Ja, der er en grund til at vores bedstemødre brugte kartoffelvandet til sovs.

Bouillon

Hvis du ikke lige står med en god portion skysauce fra grillen, så er der altså også gode bouilloner derude, der kan hjælpe dig på vej. Jeg (Madentusiaten) foretrækker Oscar bouillon, når det skal være. Det kommer i pulverform, så det er lettere at dosere til smag og det er ikke alt for salt.

Alt det andet gode din mor aldrig fortalte dig om

Smag også din sovs til med enten soyasauce, worcestershire sauce eller HP sauce. Rødvin er også altid velkomment i en sauce, men hvis du ikke lige har en flaske åben, så er lidt sød eddike (sød æble eller rød balsamico) også en mulighed. Husk alt det her skal være FØR du smager til med salt.

Og nu til sovsen!

Smelt 2 spsk smør ved middelvarme i en lille gryde og bland med 3-4 spsk mel. Tilsæt langsomt din skysovs under omrøring til du har en god jævn sauce. Hvis den bliver for tynd, så lad den hygge lidt på komfuret under omrøring – Den skal nok samle sig igen. Og hvis du har for lidt skysovs, så kom bouillon eller kartoffelvand ved. Smag til med lidt af alt det gode; 1-2 tsk worchershire sauce og ½ dl rødvin eller 1 tsk eddike. Husk også lidt friskkværnet peber. Rund sovsen af med lidt fløde og kulørt for farven.


Kartofler

Vores madblogger – Madentusiasten – har en super opskrift på hasselback-kartofler. Den kan ses her: https://madentusiasten.dk/hasselback-kartofler/


Brune kartofler

Kæmper du også nogle gange med dine brune kartofler? Bare rolig, vi har alle været der. Meyer har det perfekte trick til at gøre din karamel lækker og let at lege med og det er nok den sidste ting du tænker at du vil have på panden, når det kommer til brune kartofler – Vand. Klik på linket for at se hans opskrift.


Resterne kan bruges til en flæskestegssandwich

Bare tankerne om en flæskestegssandwich kan få mange til at få seriøs mundvand. En brugerbolle smurt med mayo. Et par skiver flæskesteg, lidt rødkål og syltede agurker.


Og hvad drikker vi til en Flæskesteg?

Her er helt naturligt, at Kelleris Vingaards “hovedvine” er bedst …

Og er man til øl, så er Det Våde Fårs Bolette at anbefale.

Alternativ Kvassish …


Om JensenGrill – det danske ultimative alternativ indenfor grill

Denne blog er en del af en blogserie omkring, hvor man får de bedste resultater på en JensenGrill. Vores ambition er at blive den side, hvor vi har flest tips og tricks. De andre blogs kan ses her.

Greatwater.dk har indgået en aftale med JensenGrill, hvor det er muligt, at købe denne gril med en rabat på 10% (og tilbehør købt sammen med grillen) ved brug af denne rabatkode: GRILL-0088. Brug dette unikke tilbud og køb den her.

Læs mere om denne grill her på greatwater.dk.


Om Madentusiasten

Madentusiasten er Greatwater.dk’s faste mablogger, som også har skrevet kogebogen “Èn vin til hele menuen“.

Denne bog kan købes her:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *