Bagt laks på en JensenGrill – med en gang røg
Over tid vil vi udvikle denne blog til det ultimative sted at forstå hvordan vi kan bage den bedste røget laks på en JensenGrill.
Det er helt misforstået, at grillen kun kan bruges til at stege pølser eller en bøf. Tjek lige de andre ting ud, som vi også har forsøgt os på i en JensenGrill. Nu er turen kommet til laks.
Rigtig mange forsøger sig med alt muligt andet – og det er i den grad noget, som også bliver understøttet af JensenGrillens mange muligheder. Vi har i denne blog givet en godt stykke laks en tur i JensenGrillen. Og med hvilket lækre resultat. Vi gav nemlig laksen lidt røg og aromaer fra kullene.
Gode råvarer er super vigtigt
Som alt muligt andet, så skal råvarerne være i orden. Vi fandt en lakseside, af en god størrelse. Laksesiden blev lagt i et fad, hvor der i bunden blev hældt lidt hvidvin ved. Der blev skåret et par hele citroner – økologisk naturligvis – presset lidt af saften ud over fisken. Herefter blev fisken tilført salt og peber.
Super simpelt.
Tilberedning på JensenGrillen
Selve tilberedningen i JensenGrillen er også rimelig simpel.
Først fyldes blot den ene af grillbakkerne med kul eller briketter. Denne kulbakke bliver tændt ved at den brænder under kullene og evt. den midterste brænder tændes for fuld kraft.
Hvis der ikke skal laves andet i grillen dag, så kan de billigste briketter og kul bruges. Det er ikke muligt at slukke brikkerne bagefter, som f.eks. en traditionel kuglegrill, hvor begge spjæld kan lukkes og så kvæle ilden. Omvendt er der heller ikke brug for den samme mængde kul i en JensenGrill, så over tid sparer man en del kul og får mindst det samme resultat.
Ca. 10 min. Efter er kullene helt varme. Begge brændere kan slukkes, da kullene plejer at give varme nok. Vi er interesseret i en ovntemperatur på ca. 180 grader.
Lige inden laksen bliver lagt på, så smides der nogle røgpiller ned til kullene. Kulbakken løftes ned på det laveste niveau. Laksen sættes ind i den modsatte side af hvor kullene er, så laksen får indirekte varme.
Nogle gange går der ild i rygepillerne, dette holdes nede ved at stænke vand på ilden. Vi er interesseret i røgen – ikke ilden.
Låget er lukket under hele bagningen af laksen.
Ca. 20 min. efter er laksen færdig.
Tilbehør
Et forslag til tilbehør kunne være små nye kartofler, som også er blev tilberedt på JensenGrillen. I skal huske, at disse kartofler skal have noget længere tid end laksen, så de skal sættes ind i grillen ca. 30 min. Elles skal de forkoges, hvis man ønsker at ramme tilberedningen af begge dele på samme tid.
Helt oplagt er hollandaisesauce med nye kartofler til, men stedet valgte vi lave en klassisk spinatsovs og en lækker salat.
Et godt tip til dagen efter
Specielt oplevede vi at laksen fungerede perfekt på et stykke rugbrød til frokosten dagen efter.
Dette er endnu et godt eksempel på at det kan blive en lækker oplevelse – og samtidig undgå madspild.
Og hvad drikker vi til laks?
Her er helt naturligt, at Kelleris Vingaards “bobler” er bedst …
Utopia Renée 2015 – Brut Rosé – Dansk mousserende vin
Dansk produceret mousserende vin fremstillet af 100% Rondo efter traditionel Champagnemetode med flaskegæring.
Brut – Rosé
Og er man til øl, så er Det Våde Fårs Bolette at anbefale.
Det Våde Får – Bolette – Lys belgisk ale – Fra Nordsjælland
Lys Belgisk ale på 7%. Humlet til 26 IBU.
Bolette har let krydret smag og er moderat humlet. Anvendelse: Nydeøl på terrassen efter en lang dag. Og rigtig god til aftensmaden, går især godt til kraftige og/eller krydrede retter.
Serveres ved 8-10C.
Alternativ Kvassish …
Det Våde Får – Kvassish – Russisk inspireret ale – Øl fra Nordsjælland
Russisk inspireret ale på 3%. Humlet til 17 IBU.
Kvassish er inspireret af den russiske drik kvass (квас). En dejlig, frisk sommerøl tilsat generøse mængder ristet hvedebrød fra den lokale restaurant Rabarbergaarden.
Serveres ved 4C.
Og vi har et alternativ indenfor kategorien mjød:
Om JensenGrill – det danske ultimative alternativ indenfor grill
Denne blog er en del af en blogserie omkring, hvor man får de bedste resultater på en JensenGrill. Vores ambition er at blive den side, hvor vi har flest tips og tricks. De andre blogs kan ses her.
Greatwater.dk har indgået en aftale med JensenGrill, hvor det er muligt, at købe denne gril med en rabat på 10% (og tilbehør købt sammen med grillen) ved brug af denne rabatkode: GRILL-0088. Brug dette unikke tilbud og køb den her.
Læs mere om denne grill her på greatwater.dk.
Om Madentusiasten
Madentusiasten er Greatwater.dk’s faste mablogger, som også har skrevet kogebogen “Èn vin til hele menuen“.
Denne bog kan købes her:
Bogen – Èn vin til hele menuen
I denne bog opfordrer madentusiasten, Cecilie M. K. Pedersen, jer til at vende den klassiske tanke om mad og vin lidt på hovedet og gøre vinen til den røde tråd i måltidet. Hun har inddelt de 4 store “vintyper” (mousserende, hvid, rosé og rød) i nogle brede kategorier og giver nogle bud på hvordan en 3 retters menu kan se ud til de forskellige kategorier. Åbn den flaske vin du har lyst til og drik den til hele menuen!