Høsten 2020 er i hus hos Kelleris Vingaard
Det er en glad vinbonde fra Kelleris Vingaard – Søren Hartvig Jensen – som har afsluttet høsten for 2020. Høsten forløb planmæssigt – både men hensyn til kvalitet og kvantitet. Dejligt modne druer, glade dygtige og effektive plukkere, frokost under det store træ som vanligt og ikke mindst det skønneste efterårsvejr.
Det skete i to omgange. I første runde blev druerne til en ny årgang af Kelleris Vingaards mousserende vin Utopia Renée høstet. Godt modne men stadig med tilpas syre – perfekt balanceret til mousserende vin.

Utopia Renée 2015 – Brut Rosé – Dansk mousserende vin
Dansk produceret mousserende vin fremstillet af 100% Rondo efter traditionel Champagnemetode med flaskegæring.
Brut – Rosé
I anden runde, en uge senere, blev Rondo druerne til Kelleris Vingaards rødvine og hedvin BullsEye høstet. Nu med højt sukkerindhold og lav syre.

Kelleris Vingaard – Utopia BullsEye 2014 – Hedvin fra Nordsjælland
Utopia BullsEye 2014 er en hedvin lavet på 100 % Rondo. Som vingårdens andre vine er den lavet med passion og fokus på kvalitet. BullsEye er produceret på meget modne druer, delvist gæret og tilsat vingårdens eget vindestillat til 20%. Vinen er lagret 40 måneder på en Heavy Toasted amerikansk barrique.
Vinen har en naturlig restsødme og frugtaroma. Fremstår helt tæt i farven og har en duft af nuancer af mørk frugt. Blomme, brombær og næsten overmodne sorte kirsebær. Smagen er fyldig med en god frugtintensitet og en sødme, som er present uden at dominere.
Passer godt til: Dessert, Nødder og Ost.
Læs mere om Kelleris Vingaard her.
Køb også Kelleris Vingaards lækre produkter:
