The ultimative Bond drink – Vodka Martini, eller en Vesper Martini naturligvis baseret på danske produkter

Vi kender udtrykket alt for godt ”Shaken not stirred” fra den meget velklædte engelske agent 007. Faktisk blev dette citat De berømte tre ord har indbragt Sean Connery en 90. plads på det amerikanske filminstituts top 100-liste over berømte filmcitater.

I filmene kan det dog godt variere lidt, om James Bond bestiller en almindelig Martini, en vodka Martini, eller endda en Vesper Martini, men en ting er sikkert, den skal være rystet og ikke omrørt.

Først drinken … så snak …


Sådan laver du en ægte og nok original Bond-Martini

Hvis man skal have en ægte James Bond-Martini, skal man se efter i den første af Ian Flemings romaner om den smokingklædte helt ”Casino Royal”.

Her opfinder han den såkaldte Vesper Martini, der består af:

  • 3 dele Gordon’s gin
  • 1 del vodka
  • ½ del Kina Lillet
  • Rystet til det er iskoldt, serveret med en stor tynd citronskræl.

Den berømte cocktail bliver kaldt for Vesper, da den er opkaldt efter den kvindelige dobbeltagent Vesper Lynd, som James Bond forelsker sig i.


Lidt om produkterne og de ændringer vi har foretaget os …

Kina Lillet er ofte sammenlignet med vermouth, som en original Martini indeholder. Men der er en verden til forskel, da Kina Lillet indeholder kinabark, der gør smagen langt mere bitter end vermouth, der indeholder malurt. Nu om dage hedder det ikke længere Kina Lillet, men blot Lillet, der fås i tre forskellige udgaver blonde, rose og rouge. Der bruges normalt den blonde, og det har vi også gjort.

I vores version bruger vi naturligvis ELGs Gin. Og der er valgt enten gin nr 0 eller gin nr 1. Som vodka bruger vi naturligvis også ELGs Gold Vodka (intet mindre).  

Det giver denne fine drink:

Og produkterne kan købes her:


Hvorfor “shaken” og ikke “stirred” …?

Fordi der er stor forskel på shaken og stirred. Det er nemlig ikke lige meget, om en Martini er omrørt eller rystet? Ikke hvis du spørger en af Danmarks bedste bartendere Hardeep Singh Rehal. Der er stor forskel på de to, forklarer han til en TV2 artikel.

Når man shaker en cocktail sker der tre vigtige ting. Isen smelter og fortynder drinken, og det gør den mere blød og rund.

– Smeltevandet får også alkoholen til at åbne sig op, hvilket frigiver flere aromaer og nuancer, siger Hardeep Singh Rehal.

En anden vigtig ting der sker, når man shaker en cocktail, er, at smeltevandet afgiver temperatur, så cocktailen bliver dejlig kold.

Og en tredje og helt specielt ting der sker, når man shaker en cocktail, er, at væsken i shakeren bliver iltet af alt rysteriet.

– Det gør, at alkoholen åbner op på en lidt anden måde, end hvis den bare er fortyndet ned. Drinken ændrer tekstur, den bliver lettere, mere blød, og der ender med at ligge mikroskopiske stykker af isflager på toppen af drinken, som også er med til at gøre drinken lettere, siger Hardeep Singh Rehal.

Bortset fra iltningen, gør mange af de samme kemiske processer sig også gældende, når man omrører en Martini, men det tager en hel del længere tid.

En rørt Martini er helt klar i farven og mere ren, eller for nogen mere skarp, i smagsudtrykket, derfor kan den også være sværere at drikke, da der ikke er en masse iltbobler til at bløde smagen op.

Alkoholen træder altså mere frem i den omrørte version, og hvis nu alkoholen ikke er af den bedste kvalitet, så kan det måske være en fordel at afrunde smagen med iltningen.

Man opnår altså nemmere og hurtigere en silkeblød Martini ved at ryste den, og så kender man James Bond.


Hvad drikker vores helt ellers … ?

Champagne … men det svinger mellem nogle brands.

Der er faktisk nogle som har sat sig ned og har nedskrevet hvad han drikker af bobler. Det er Alan Madvig, som har sat sig ned … og listen kan ses her: https://www.vinavisen.dk/Sider/JamesBond

Vi har også en mousserende dansk vin, som Bond burde være interesseret i. Det er Kelleris Vingaards mousserende rose …


Trailers til “No Time To Die” – præmiere til november 2020

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *