Madentusiasten: Kalvemørbrad med salte ovnbagte kartofler og urtecreme – sammen med “My Taste”

Foråret er godt i gang og det begynder så småt at lugte af sommer og det bærer denne ret meget præg af. Et par lækre kalvebøffer får selskab af ovnbagte små nye kartofler, en frisk urtecreme og en sprød salat. Vi har valgt at parre retten med Kelleris Vingaards “My Taste” fra 2010, der er en forholdsvis let rødvin, som vil gå godt i spænd med både kalven og cremen. Den kan købes her:


Ingredienser

Bøfferne
2 kalvemørbradbøffer (ca. 300 g)
Salt og peber

Salte ovnbagte kartofler
500 g små vaskede kartofler
1 spsk olivenolie
1-2 spsk groft salt

Urtecreme
150 g yoghurt
1 spsk grovkornet sennep
1 spsk mayonnaise
2 spsk brøndkarse
2 spsk purløg
evt. 1 spsk kørvel (eller 1 tsk tørret kørvel)
evt. 1 spsk løvstikke (eller 1 tsk tørret løvstikke)
Salt og peber

Salat
½ salathoved – jeg foreslår Frillice eller Lollo Bionda
4-5 cherrytomater
1/4 agurk
1 spsk balsamico glace
2 spsk olivenolie
Salt og peber
4 minipurløg (eller 2 alm.)
1 dl croutoner
Lidt kapers

Fremgangsmåde

Forvarm ovnen til 200 grader.
Skrub kartoflerne fri for jord og vend dem med salt og olie i et ovnfast fad. Lad dem bage i ovnen i ca. 40 minutter, men husk at vende dem en gang eller to.
Pisk yoghurt, sennep og mayonnaise sammen. Hak krydderurterne og vend dem i. Smag cremen til med salt og peber.
Skyl salaten grundigt og hak den groft. Skær tomaterne i kvarte og agurken i skiver.
Pisk balsamico glace, olie, salt og peber sammen til en dressing.
Steg bøfferne på ca. 3 minutter på hver side, krydr med salt og peber og lad dem hvile i et par minutter.
Vend salat, tomater, agurk og croutoner med dressingen. Drys lidt kapers ud over. Ja, det lyder lidt specielt, men stol på os. Det smager lækkert!


Om Madentusiasten

Denne opskrift er udviklet af Madentusiasten, som også har skrevet kogebogen “Èn vin til hele menuen“.

Madentusiasten (aka Cecilie M. K. Pedersen)

Denne bog kan købes her:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *