2020 druehøsten starter i denne weekend, så vi har ELG produkter også til næste år

I denne weekend samles venner af Stengården, hvor alle Elg Spirits prisvindende produkter bliver destilleret.

I løbet af weekenden høster de druerne på destilleriets egne marker, som bliver til ELGs Marc og Brandy.

Destilleriet er etableret i 2009 og har produceret aquavit, absinth, marc og brandy. Brandy og marc er baseret på vindruer fra destilleriets egne vinmarker.

I dag er fokus på GIN! 

Destilleriet ligger tæt ved Fredensborg med jorde ned til Esrum Sø og har sin egen vinmark. Destillationen foregår med et tysk håndlavet kobberkolonne-destillationsapparat. Destilleriet har udstyr til tapning på stedet og rummer et hightech laboratorium med blandt andet en gaskromatograf, der bruges til kvalitetssikring.

Henrik Elsner er bioorganisk kemiker, og han er destilleriets Master Distiller. Henrik Elsners vision er at producere autentisk spiritus ved at kombinere godt håndværk med solid naturvidenskab.


ELG Marc

Elg Marc er fremstillet af presserester fra vin. Vindruerne kommer fra destilleriets marker ned til Esrum Sø.  Efter gæring og presning af vinen, er der en stor mængde drueskaller og kerner tilbage, som indeholder vin. Disse presserester destilleres efterfølgende. ELG Marc er dobbelt kolonnedestilleret, så kun den fineste og reneste spiritus bliver opsamlet. Det er en omhyggelig proces, hvor destillatøren har et vågent øje på destillationen fra start til slut.

Hør master destiller Henrik Elsner fortælle om hans avec serie her:


ELG Brandy

Er fadlagret druebrændevin af vin baseret på druer dyrket på destilleriets marker ned til Esrum Sø. Efter gæring og presning af vinen destilleres denne til Brandy. Elg Brandy er dobbelt kolonnedestilleret så kun den fineste og reneste spiritus bliver opsamlet. Det er en omhyggelig proces, hvor destillatøren har et vågent øje på destillationen fra start til slut.

Læs om hvordan vi har brug ELGs Brandy sammen med Kelleris Vingaards “My Taste” og skabt en dejlig sommer drik (Sittes Sommer Sangria):


ELGs øvrige produkter

ELGs produkter er meget mere end Marc og Brandy. Du kan se et udvalg her:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *